Henrik Ibsens skrifter

​Dit brev af 6. sept., hvori jeg underrettes om ​eders tilbagekomst til Kristiania, er det sidste jeg har modtaget fra eder; mit brev af 8. sept. håber jeg er kommet eder i hænde.

Når jeg først idag skriver igen, så er grunden den, at jeg har været tre dage fraværende på ​besøg hos Bjørnsons i ​ Schwaz. Jeg vilde ikke for nogen pris have undværet denne sammenkomst. Enkelthederne kan jeg bedre fortælle mundtlig. Her nævner jeg kun nogle af de ydre omstændigheder. Bjørnson og ​ hans søn modtog mig på ​banegården; der stod værelse parat for mig i ​det Gasthaus, hvor de bor; men jeg foretrak at tage ind i et andet værtshus, hvor der også, for dette tilfælde, ventede mig et uhyre stort værelse, meget smukt og hyggeligt. I værtshuset betalte jeg naturligvis selv for logis og frokost; men middag og aften spiste jeg hos Bjørnsons og var forøvrigt sammen med dem næsten hele tiden; de vidste ikke alt, hvad de vilde gøre for mig. B. er bleven gråhåret, men ser for resten kraftig ud. Fru B. er ligeledes noget gråsprængt og derhos temmelig tunghørt, men er for øvrigt kvik og livlig som før og har udviklet sig til en prægtig og dygtig personlighed. ​Begge døttrene er ualmindelig smukke, godt opdragne, naturlige og ligefremme; Erling, sønnen, syntes jeg også meget godt om. Jonas Lie mødte ikke, da han ligger så langt tilbage med ​sin fortælling. Men desto mere uforstyrret kunde da B. og jeg tale sammen, og det gjorde vi da også, både om politiske og literære og mange andre anliggender. B. blev ofte stærkt slået af mine udtalelser og kom da tidt senere tilbage til disse. ​I én henseende har jeg ved mit besøg forebygget en sand ulykke for vort land. Men herom vil jeg ikke sætte noget på papiret.

Fra alle Bjørnsons har jeg de bedste hilsener til eder. Kært skulde det være mig ​om Sigurd og Bjørn kunde komme lidt sammen i Kristiania.

Her på stedet er alt ved det gamle; mange af sommergæsterne er jo nu afrejste; men der er dog endnu en hel del tilbage og daglig ankommer der nogen for et kortere ophold. Her er nu det dejligste, varmeste vejr, man kan tænke sig. – I en liden afsluttet kreds har vi havt en højst ejendommelig og interessant underholdning. ​ Frøken Schirmer fra München beskæftiger sig nemlig med ​spiritisme, eller hvad det skal kaldes. Hun har den evne, ved berøring af et andet individ at få dette til at udføre hvad hun vil. Her fandt hun et meget brugbart medium i en ​ frøken v. Pfeuffer, en ung nervøs dame, og har med denne foretaget en række af de mest utrolige experimenter, senere også med andre; nu er hun rejst.

Men jeg må dog endnu fortælle lidt fra Schwaz. Stedet er ganske bymæssigt og har 6000 indbyggere. ​Det var almindelig bekendt i byen at jeg skulde komme did i besøg til B. og beboerne hilste, hvor vi viste os enten sammen eller hver for sig. Fra en familje blev der sendt fru B. en prægtig rådyrsteg, fra en anden fuglevildt, andre havde sendt udmærket ​Moselvin og atter andre gammel ​rum og andre gode sager. Jeg så venlige fornøjede ansigter i butikdørene og i vinduerne rundt om. Der har nemlig ​stået meget om mig i Innsbrucker- og andre Tyroler-aviser denne sommer.

Lad mig nu snart høre at I på eders kant befinder eder lige så godt som jeg her nede. ​ Frøken Gröbner er utrættelig i at gøre alt ​på det bedste for mig. ​ Frøken R. & S. holder sig nu sammen med ​6 andre forskrækkelige ​ørne, der samtlige er malerinder. Hver gang de mødes ved middagsbordet har de en uendelighed at meddele hverandre; men det sker hviskende og ​med sammenstukne hoder, så det er ikke muligt at ​komme efter, hvem det er de bagvasker.

Trykningen af ​ «Vildanden» går nu forhåbentlig raskt fremad. Hils Sigurd og tag selv mange hilsener fra eders hengivne